Vi ønsker kun så meget åbenhed som muligt i sagen her ved Maglesø.

Derfor har vi oprettet denne side hvor vi fremlægger al dokumentation samt afgørelser fra øvre instanser


Line & Nels Hede Rohde



-Der var klausuler og betingelser i forbindelse med salget om at der skal drives traktørsted

Nej, der var ingen betingelser om at der skal drives traktørsted. I salgsopstillingen s.2 står der “Restauranten er indrettet til 120 spisende gæster, men kan også anvendes til anden form for erhverv eller ombygges til bolig.” Hele salgsopstillingen kan ses her:

https://drive.google.com/open?id=11vOc3KSKG-dwGoY7c7jwwrylhozDSDt1



-Der er jo både lokalplan og servitutter der dikterer at der skal være traktørsted

Nej, der eksisterede ikke lokalplan for ejendommen og der var ikke nogen tinglyste servitutter på huset vedr. stier, offentlig adgang, eller bygningens anvendelse.

d.14 August 2019 blev den første lokalplan vedtaget. Ovenikøbet skulle der laves et tillæg til kommuneplanen for at lovliggøre lokalplanen. Samtlige servitutter kan ses her: 

https://drive.google.com/open?id=1NPrgQbFJQrOheTpAqPn3NCggzCYWRPwh



-Der er jo en landzonetilladelse der siger at man ikke må bo på 1.salen medmindre der er Traktørsted

Nej. Landzone tilladelsen siger ikke noget om dette. Holbæk kommune henviser til et af vilkårene - "at beboerne i boligen har erhvervsmæssig tilknytning til den eksisterende virksomhed" - her forsøges at gøre gældende at man ikke må bo på ejendommen medmindre der drives traktørsted. Det er jo en grov fordrejning af meningen med vilkåret. Det går jo selvfølgelig på at 1.salen og stuen skal være ejet af en og samme ejer. Dette afspejles også i næste vilkår om at der ikke må ske en matrikulær opdeling af bebyggelsen.

I øvrigt skulle disse vilkår tinglyses for at være gældende. Dette er de aldrig blevet. 

Landzone tilladelsen kan ses her:

https://drive.google.com/open?id=19UQVZ5xmowlRxwTvGJ6T1wi1MMvClMWj



-Forpagtningskontrakten kunne først opsiges i 2024

Nej, i følge den eksisterende kontrakt kunne samarbejdet opsiges med et års varsel pr.1 april. Dette forhold er også afspejlet i salgsopstilingen s.2 “Den nuværende forpagtning kan opsiges med et års varsel”

Hele salgsopstillingen kan ses her:

https://drive.google.com/open?id=11vOc3KSKG-dwGoY7c7jwwrylhozDSDt1



-I chikanerede tidligere forpagter og kunderne væk

Nej, på ingen måde. Forretningen i den nuværende form kunne ikke løbe rundt for os. Inden skat, vedligehold og før vi havde taget noget ud til os selv var der et positivt resultat på 5000 kr. for hele året. Derfor havde vi i starten en snak om at ændre konceptet til ikke at skulle indebære store arrangementer med op til 100 personer. Samtidigt ville vi gerne have muligheden for at anvende noget af forpladsen privat. Desværre kunne vi ikke blive enige om nogle af disse ting. Det hele gik dog rigtig skævt da vi ikke ønskede at gennemføre et stærk højre nationalistisk og høj risiko arrangement. Dette ville indebære afspærring af området, involvering af PET, helikoptere og 100 politifolk til at beskytte området.


Nu står vi en situation hvor vi under ingen omstændigheder tør at tage en forpagter ind igen. Forliget med tidligere forpagter indebar bla. at hun fik et større pengebeløb med sig og at hun måtte medbringe alt inventar, således hun kunne få en god start et andet sted. Vi må på det pureste afvise at vi på nogen som helst måde har chikaneret kunderne. Vi har godt hørt historierne om hvordan vi har larmet med boremaskine, plæneklipper, buskrydder, motorsav mm. Man må altså bare huske på at disse ting er helt almindelige ting man er nødt gøre og som vi kun kan gøre i et begrænset tidsrum, da vi begge har fuldtidsarbejde og 2 børn der skal passes. Dvs. at det er i weekenderne at vi har tiden til at ordne disse ting. Jeg kan godt forstå at de kunder der kom her gerne vil have total ro og fred og nyde deres kaffe. Men der bør altså også være plads til vores familie!



-I spærrede adgangen til Maglesø med en kæde

Nej, Vi havde i en 2 måneders periode forsøgt at få en aftale med forpagter om ikke at anvende forpladsen til parkering. Vi henvendte os utallige gange til forpagter, hendes advokat og kommunen, idet forpladsen er en del af fredningen og der må ikke parkeres der. Alle vore henvendelser blev ignoreret og vi valgte derfor at sætte lås på den kæde som i forvejen blev sat for når traktørstedet var lukket. Vi sendte en mail til forpagters advokat at såfremt de var indstillet på at indgå i en dialog om en løsning er vi positiv indstillet overfor dette.

Samtidig oplyser vi at såfremt der er brug for parkering i kortere tid åbner vi selvfølgelig gerne i den periode. To dage efter lagde vi en nøgle i forpagters postkasse. I den tid kæden var på har det hele tiden været fri passage fra parkeringspladsen og ned over vores grund som angivet på nedenstående billede. Det var endda muligt at skræve hen over kæden eller bare gå uden om stolpen for at komme forbi kæden. Samtidig var der selvfølgelig stadig adgang via parkeringspladsen og ned ad den primære sti. Så den eneste grund til at vi satte kæden på var for at forhindre den ulovlige parkering der foregik.






































-Der er vundet hævd på stien fra det tidligere traktørsted ned til Maglesø

Nej, Hvis en sti eller vej er blevet anvendt af ”alle og enhver” kan der ikke vindes hævd. Dette blev fastslået af Højesteret allerede i 1868:

https://www.advokatavisen.dk/artikler/haevd-600/

Hævd skal tinglyses på samme måde som servitutter, for at blive beskyttet:

http://www.forumadvokater.dk/content/h%C3%A6vd

Der er ingen tinglyste servitutter omkring hævd på vores ejendom. Alle servitutter kan ses her:

https://drive.google.com/open?id=1NPrgQbFJQrOheTpAqPn3NCggzCYWRPwh



-Stien og området er jo offentligt

Nej, hele området ved Maglesø er privat ejet. I plejeplanen for området udarbejdet af det tidligere amt er der sågar angivet at trampesporet over vores jord “ikke er anlagt med henblik på offentlighedens benyttelse”. s.7 Men vi ønsker bestemt ikke at afskære folk for en god oplevelse herude, hvorfor vi ansøgte om at omlægge til 1 af 3 alternativer som vi har præsenteret for forvaltningen. Forvaltningen har end ikke ønsket at komme herud og besigtige disse alternativer.

Hele plejeplanen kan ses her:

https://drive.google.com/open?id=1vlPsYF9PulpZ2HTeh8MenheVNKlW4O1G



-Fredningen siger jo noget om offentlig adgang og bygningen.

Nej, Fredningsnævnet bad Miljøstyrrelsens udtale sig om fredningen på vores jord tidligere i år. Miljøstyrelsen skriver “Styrelsen finder anledning til at understrege, at fredningen ikke ses at indeholde bestemmelser om arealets anvendelse, udlæg af stier eller offentlighedens adgang.” s.4

Dokumentet kan ses her:

https://drive.google.com/open?id=1SVSeMXO3hZjGJScETZklji5JSCRyqOjd



-I vil lukke det hele af og have det hele for os selv

Nej, det vil vi faktisk ikke. Vi har bestemt ikke til hensigt at afskære folk fra det område som vi selv sætter enormt stor pris på. Vi forstår bare ikke hvorfor det ikke er muligt at finde en løsning der tilgodeser alle og som ikke går ret op af vores hus og have.

Nedenstående billede viser primære sti anlagt af amtet, stien som går over vores grund og som kommunen ønsker at ekspropriere, samt vore 3 forslag til alternative forløb. I alle vore forslag har vi tilbudt at pålægge ejendommen en deklaration som giver kommunen ret til at vedligeholde samt gøre stierne mere handicapvenlige. Ifm. forslag 1 har vi tilbudt at anlægge fortov samt parkering reserveret til gangbesværede og handicappede.









































-I vidste jo hvad i købte

Ja!, det gjorde vi. Vi købte et rigtigt dejligt sted uden servitutter, lokalplan eller fredninger der siger noget om offentlighedens adgang eller om der skal drives traktørsted fra stueetagen